For dem der var uheldige nok til ikke at være med til denne hyggelige mandehørmer-dag så var der fire hære på banen; Per havde valgt en på papiret drabelig Fønikisk (Carthago) hær med lidt af det hele dog uden elefanter. Jens havde valgt (ja - havde han jo så ikke helt valgt men når man ikke gør sit arbejde må man tage hvad man får :-)) en anglo-saxisk pøbelhær mens Uffe og undertegnede begge havde valgt rytterdominerede Normanner-hære.
Uffe stod overfor Per og længe så det lige ud indtil vi fik demonstreret at let rytteri ikke har en chance overfor tungt, selv hvis det angriber og Per måtte lide den kranke skæbne at se sin hælr flygte fra blodsudgydelserne.
Jens's pøbeltropper udgjorde mere af et problem for mine toptrænede kampsoldater og på trods af flere spektakulært smukke flankeangreb og generelt angrebsivrige tropper kunne jeg ikke få hans infanteri skubbet af bakkerne uden at tage alt for store tab. Da spillet sluttede var det kalrt at selvom min hær ikke var flygtet var der ikke det store jeg kunne stille op og Jens havde stadig en håndfuld brigader klar til at overløbe de stolte normanniske rester. Alt i alt en uafgjort reddet på hver side af henholdsvis Uffe og Jens mens Per og jeg måtte se nederlaget i øjnene. Dog en uafgjort med pil op til normannerne for at knække én af modstandernes hære.
Var de rnoget at lære? Det er der altid!
Tungt kavalri er fantastisk på åben mark men for dyrt at bruge til at dræbe infanteribrigader i forsvarsstillinger (især når man ikke slår godt, eller bare gennemsnitligt).
Føniker har brug for nogen tunge tropper til at slå igennem med, f.eks. elefanter.
Infanteri i defensive stillinger er en fornøjelse at have og en bitter ting at kæmpe mod.
Og reglerne fungerer sgu godt :-).
No comments:
Post a Comment