500p + gratis general (LD9)/ 525 med general LD8
Cremen af Carthago (Per):
The Carthagian Army
1x General Free Hamilkar of Carthage
1x Elephants 150
3x Infantry 135
3x Gaellic Allies 75
2x Numidians 80
2x Skirmishers 60
Total: 500 / BP: 4
Walisiske Helte (Uffe):
Le Arme de Caernafon (Normans)
1x General Free (General Tristan de Caernarfon)
3x Knights 330 (Knights of Pembroke, Virgin Lake and Brecon Hills)
1x Mt. Retainers 60 (Snowdonian Nobles)
1x Mt Skirmishers
1x Archers 40 (Archers from the Oi'Pub)
1x Spearmen 45 (Hungry Horses)
Total: 515/ BP: 3
Raske Romere (Jens):
Republican Romans
6x Legions - 1x Heavy Cavalry - 1x Skirmishers
Total: 500 / BP: 4
Teutoniske Tæskere (Kasper):
Ordo Domus Sancte Marie Theutonicorum Ierosolimitanorum - Corpus Expeditionarii
1x General Free (Grand Master Ulrich von Junigen)
1x Teutonic Knights 125 (Banner of Graudenz)
1x Crusader Knights 115 (Banner of St. George)
3x Infantry 105 (Banner of Sztum, Rogozno and Eblag)
4x Archers 160 (Banner of Westphalia, Bratianu, Danzig and Gollub)
Toal: 495 /BP: 5
Historien om hvordan en mand med et spyd blev en helt:
Det er så i dag at det store slag skal stå. Den længe ventede kamp, hvor vi endelig skal slagte de irriterende romerske legioner og de underlige carthaginensere med deres sagnomspundne dyr kaldet elefanter.
Vi - waliserne - er de første på slagmarken der stiller op i kampformation. Jeg har fået udleveret en meget lang pind med et meget spidst metalhoved på. Derfor bliver vi kaldt spydfolkene der er sultne efter heste. Det er nu også rigtigt. Vi har virkelig brug for at erobre nogle heste, så vi kan avle nogle flere til vores hær.
Vi har fået at vide at vores position er helt fremme. Vi har et smukt udsyn til en lille bakke små 20 cm fremme. Til højre for os står bueskytter fra Oi’ Pubben. De ser imponerende ud med deres mange pile og lange buer. Ved siden af dem er de længe ønskede beredne langbueskytter. Vores linie sluttes af det lette rytteri, der består af herremænd fra Snowdonia. Rygtet siger, at de har de hurtigste heste, så de kan ride frem og irritere fjenden, og så trække sig tilbage igen, så vi andre kan komme frem og slagte modstanderne. Lidt bag os står de imponerende og frygtindgydende riddere fra Pembroke, Brecon Hills samt de lette ridderne fra Jomfruens Sø. Vores hærfører er den berygtede Tristan af Caernarfon. Han siges, at have en uheldig hånd, når det gælder terningspil, men dette er jo krig, så det må være noget helt andet.
Under alle omstændigheder må vi være et imponerende syn. Alle vores modstanderne må ryste i bukserne, når de ser os.
Slagmarken er som skabt til vores form for kamp. Der er nogle enkelte bakker og et par stenklumper her og der, men ellers er det åbent landskab for os. Kampen kommer til at foregå mellem to små ynkelige landsbyer. Det bliver nemt. Vi kommer hjem som helte!
Nu kommer vores religiøse kammerater i slaget ind i samlet orden under ledelse af deres stormester Ulrich von Juningen på en stejlende hest. Hans hær ser imponerende ud med deres hvide grundfarver og de sorte kors. Længst væk står alle hans bueskytter. Tættest på os stiller hans infanteri sig op. De er også spydfolk. I midten står hans to rytter-enheder. .
Men hvor er fjenden? Vil de ikke slås alligevel?
Sådan bliver det dog ikke. Der kommer den romerske hær. Ingen ved hvad deres general hedder. Han er nok ude for at få lidt kamperfaring – og det skal vi nok sørge for. Hæ, hæ. Romerne stiller sig op overfor os. Lidt foran dem er der en lille bakke og det er bag den, at de mange romerske legioner stiller op. Kun på deres venstre flanke er der ikke legioner. Det ser ud til at det er skirmish fodsoldater og nogle tunge ryttere. De ser ikke farlige ud.
Overfor Ulrich von Juningen dukker så general Hamilkar fra Carthago og hans hær op. Vi har aldrig hørt om ham før, men det siges, at han er far til den allerede berømte Hannibal, der har slagtet mange romere tidligere. Hvorfor han har slået sig sammen med romerne er dybt mystisk. Men det kan muligvis betyde, at de to hære ikke vil arbejde så godt sammen.
Først dukker Hamilkars galliske allierede warbands op, men de skynder sig at gemme sig i en lille skov. Halvt bag dem står der nogle skirmish-fodfolk. Lidt foran dem dukker en stor flok uregerlige numibiere op. Halvt bag dem stiller en flok skirmish infanterister sig op. Og der kommer så de legendariske elefanter. Hold da op hvor er de store! Hvordan skal man dog kunne slå dem? Kan man det i det hele taget? Håber virkelig ikke, at vi kommer til at stå overfor dem. Og hvad er det for en frygtelig lyd de laver?
Nu er alt klart til slaget. Alle fire hære er på slagmarken. Vi strækker alle hals for at kunne se så meget som muligt af vores modstandere. Vi er klare, klare til at kaste os ud i kampen. Denne gang skal det være. Vi vil sejre. Og sejren er givet på forhånd. Vi er for hårde.
Tur 1:
Og så kommer de første ordrer. Slaget er i gang. På samme tid ryger ordre af sted fra både stormester Ulrich von Juningen og Tristan fra Caernarfon. Vores bueskytter fra Oi’ Pubben skynder sig op på den nærmeste bakke for at have et godt udsyn over mod fjenden, så de nemmere kan skyde deres mange pile af sted. Vi har fået at vide, at vi skal stå på bueskytternes venstre flanke. Vi skal dog ikke op på bakken, da der ikke er plads til os. Langbuerytterne ridder sammen med de lette riddere fra Snowdonia op på linie med Oi’ Pubbens bueskytter på deres højre flanke. Det er en flot linie vi har fået lavet.
Og så kan vi høre de tunge riddere i deres skinnende rustninger sætte i gang. De buldre af sted og placerer sig en smule bag os, sådan at de hurtigt kan komme frem og virkelig lave ravage, når fjenden er kommet for langt frem. Det bliver spændende at se dem komme i kamp. De alene kan vinde kampen for os. Det er vi alle overbevidste om.
Over på vores venstre side rykker Ulrich von Juningens tropper også frem. Alle hans bueskytter fra Westphalia, Danzig, Gollub og Bratianu har dannet en flot linie henover en lille bakke. Så kommer der en lille åbning og der står de lidt usikre infanteri-tropper fra Sztum, Rogozno og Elblag i en lille firkantet klump. I hullet mellem dem og bueskytterne står rytterne fra Graudenz og St. George.
Deres fremrykning er så disciplineret og akkurat at fjenden må ryster i deres hoser. Sejren er vores.
Hov, hvad sker der – fjenden rykker frem. Uha. De romerske legioner rykker frem på hver sin side af deres nærmeste bakke og en enkelt legion stiller sig op på den. Nå ja, de ser godt nok noget klejne ud. De kan da ikke være farlige. Det er tydeligt at de romerske ryttere og skirmish fodfolk ikke har lyst til at komme i kamp, for de bliver stående.
Vi kan høre elefanterne brøle, men heldigvis bliver de stående. Til gengæld rykker de beredne numibiere i to ryk hen over vejen i midten af slagmarken og kommer inden for skydeafstand af bueskytterne fra Westphalia. Da numibierne er inden for skud-afstand stopper de op og sender en byge af pile af sted mod teutonerne. Uha. Selv om enkelte pile rammer, så pejler de af på teutonernes rustninger. De bliver stolt stående og ler hånligt af numibierne.
Nede bag ved rykker en del Hamilkars skirmisk fodfolk over mod de romerske soldater.
Slaget er nu rigtig kommet i gang. De første skudvekslinger har fundet sted. Heldigvis har vores venner ikke lidt tab.
Tur 2:
Ulrich von Juningen tænker sig godt og grundigt om inden han sendte sin næste ordre af sted, men af en eller anden grund går ordren aldrig igennem. Måske blev den opsnappet på vejen eller også var den skrevet på latin! Under alle omstændigheder var der ingen tropper, der rykkede på slagmarkens venstre side. God nok sendte de westphaliaske bueskytter en regn af pile af sted mod numibierne og… ja, enkelte af numibierne falder omkuld på slagmarken, mens resten trækker sig lidt tilbage. Slagets første tab – og heldigvis er det ikke os eller vores allierede, der lider tab. Åh, sejren nærmer sig.
Heldigvis er vores general Tristan af Caernarfon mere myndig og beordre vores fantastiske bueskytter ned fra bakken og frem til vejen. De må dog ikke krydse vejen. De kan nemlig stadig nå at ramme de romerske legionærer, der står på den modsatte bakke. Selv om det var meget tydeligt at Tristan var vild i varmen efter at sender nogle flere af os frem, besindede han sig dog og vi andre bliver stående. Heldigvis kom vi ikke tættere på modstanderne. Det er vist meningen at fjenden skal lokkes frem. Og se så der – himlen foran os bliver sort af Oi’ Pub-pile. Højt op på himlen i en smuk bue mod romerne hvisler de af sted, men pludselig betyder et vindstød at pilene ikke når helt frem. I stedet lander pilene uden at give skade lige foran romerne. Synd. Det så flot ud. Vi har leveret vores første angreb i slaget, selv om vores bueskytter ikke fik ramt nogen.
Nu er der også bevægelse hos de romerske legioner. En legion rykker fra højre side af bakken om bag ved bakken for at give support til dem der står på bakken. Hvad skal det nytte?
Samtidig er det en tydelig bekymret Hamilkar, der lader sine numibiere bliver stående inden for skydeafstand. De sender så mange pile af sted at bueskytterne fra Westphalia tvinges en lille smule tilbage, men de lider ingen skade. Samtidig rykker en del af skirmish og infanteri frem mod centrum af slagmarken og lukker det ”åbne” hul mellem de skræmmende elefanter og de romerske ryttere, skirmisher og legioner.
Tur 3:
Mens vi venter på vores ordre, hører vi at Ulrich von Juningens ryttere får ordre om at rider frem mod Hamilkars store række af numibiere, der når at få sendt nogle pile af sted inden de trækker sig tilbage. Pilene har ingen synlig effekt på de flotte og tapre teutonske riddere. Ulrich beordre sine riddere om at fortsætte angrebet og følger efter numibierne. Det vil komme til kamp. Og hvilket slag det bliver af vores allierede. Samtidig vil Ulrichs bueskytter også være en del af det kommende slag. De sender en sværm at pile mod numibierne og enkelte numibiere falder døde om. Slaget bølger frem og tilbage mellem de beredne tropper, men de lette armerede numibiere er ingen match for de tungt armerede teutonske ryttere. Man kan høre kampråbene fra slaget og det må være fantastisk at være med i. Over halvdelen af numibierne er faldet og resten trækker sig tilbage. Ridderne på slagmarken ridder omkring for at sikre sig at ingen modstandere er i live.
Ulrich giver ordre til at hans infanteri skal gå frem men de kommer aldrig af sted da de står og klappe beundrende af ridderne.
Vi venter stadig på at vores øverstkommanderende får taget sig sammen til at få sendt en ordre af sted om hvad vi skal gøre. Vi står simpelthen og tripper efter at komme af sted. Nu vil vi også i kamp. Men ordren kommer ikke. Vi forstår det ikke. Har Tristan af Caernarfon kigget for dybt i dåsen med terninger eller hvad? Eller også har han en større plan vi ikke kender. Vi må vente og se.
Vores bueskytter fra Oi’ Pub fortsætter dog med at sende en sværm af pile mod den romerske legion på toppen af bakken. Det ser flot ud, men det har ingen effekt. Enten er deres rustninger for tykke eller også kommer pilene ikke helt frem. Det er svært at se fordi de står så langt væk. Men det virker nu alligevel som om at folkene fra Oi’ Pub ærgre sig så det er nok det sidste.
Og måske er det meget fornuftigt at Tristan at han ikke sender os af sted for foran os kan vi se at de små men kompakte romerske legioner rykker rundt. Der er nu en legion på bakken med en legion der er kommet frem som support. Det samme sker med legionen ved siden af bakken. Samtidig kan vi se at det romerske kavaleri rykker frem sammen med det skirmishe' infanteri så de nu alle står på en lang linie. De ser ikke særligt frygtindgydende ud, men de har nu fået fremvist at de er disciplinerede og kan stå på linie. Men de tør ikke rigtig noget.
Så kan vi se at Hamilkar sender ordre af sted til sine tropper. Først giver han sine resterende numibiere ordre om at trække sig fra slagmarken. De trækker sig helt væk. Dernæst sender Hamilkar en ny ordre af sted. Hvem der dog bare kunne fange hans ordonnanser så hans ordre ikke kom frem. Men de skirmishe' infanterister rykker frem i centrum – hen imod de lidt trætte teutonske riddere der lige har vundet så storslået en sejr. Der er åbenbart noget der skal hævnes. Men åbenbart er de ikke kommet langt nok frem så Hamilkar sender en ny ordre af sted til dem. En gang mere rykker de skirmishe' infanterister frem. Nok til lige at komme inden for skydeafstand – de har åbenbart også buer med. Uha. De sender en lille flok pile af sted men ikke særligt overbevisende for vores teutonske ridder kigger bare op og ryster pilene af sig.
Tur 4:
Vi får nu fortalt at Tristan af Caernarfon og Ulrich von Juningen har haft tid til en lille konference om hvordan det næste slag skal ske. De er blevet enige om at det er Ulrichs tropper der skal rykke først. Eller også er det fordi at Ulrich ikke har den store tiltro til at Tristan faktisk kan få skrevet sine ordre hurtigt nok til at have en effekt i de kommende slagserier på slagmarken. Vi skal nok vise ham.
Og se så der – Ulrichs ordonnans rider af sted til ridderne der straks kaster sig ind i kampen og angriber de carthaginensiske skirmishe' infanterister. Disse får sendt to sværme pile af sted og det ser ud til at nogle af ridderne er sårede. Efter at de havde sendt pilene af sted trækker de sig et godt stykke tilbage, men ridderne følger efter og det komme til nærkamp. Og det er et blodigt slag. Ridderne rider lige igennem skirmish infanteriet og de kan ikke gøre andet end at sende pile af sted og slå lidt med deres korte sværd. I kampens hede rykker slaget lidt i retning af hvor carthaginenserne kom fra. Men så er de også alle døde. Og efter en lille pustepause rykker ridderne videre. Er de gale eller bare blodtørstige?
De dele sig i to!
Den ene gruppe riddere angriber resterne af de carthaginensiske infanterister. Slaget bølger frem og tilbage. Og efter at støvet har lagt sig kan vi se at to af de carthagiensiske skirmishe' infanterister ligger døde, men – ak og ve – også to ridder-enheder falder. Det er ved at blive en katastrofe! Men se der – der er stadig kampgejst i de resterende ryttere for de vil tydeligvis fortsætte med slaget om lidt.
Den anden halvdel af ridderne gik efter det romerske kavaleri – begge rytter-enheder slår til og nogle bliver sårede, Det er uafgjort i øjeblikket. Hvordan skal det ende? Så ser vi at en romersk rytter-enhed segner omkuld. En træffer. Men efter et øjebliks jubel ser vi til vores rædsel at to teutonske ryttere synker sammen og rejser sig ikke. Ak, ak. Er det virkeligt et uafgjort slag. Ja, det må det være for det romerske kavaleri trækker sig lidt tilbage, mens de teutonske riddere trækker sig noget længere tilbage.
Det er så nu vi må slå til. Kom nu med den ordre, Tristan, hvis du skal leve op til dit fædrene Caernarfonske ophav! Men nej – da ordren endelig kommer frem til vores riddere får vi at vide at det bare var volapyk. Det er enten i kode eller også har han en forfærdelig håndskrift. Der er ingen der kan tyde hans ordre. Og imens ridderne igen og igen forsøger at finde ud af hvad Tristan vil, beslutter Oi’ Pub bueskytterne sig at være ligeglade med det hele og sender endnu en sværm af pile af sted. Hvor har de alle de pile fra? De er i hvert fald ikke særligt gode for igen falder pilene ned før de når helt frem til den romerske legion der står på bakken og efterhånden er helt frække i deres attitude når de ser pile komme. Ih altså.
Vi havde ellers håbet på at ordren lød på at 2 af vores riddere skulle angribe de carthaginensiske shirmishe' infanterister både frontalt og i flanken. Det havde været så smukt. Men inden vi får tydet ordren har Ulrichs tropper altså været i kamp og slået den fjende vi havde håbet på at få. Og hvad skal vi så? Vores riddere er i åbenbart i vildrede og står og kigger på hinanden.
Ulrich er dog ikke færdig endnu. Han giver sine bueskytter ordre om at rykke ned fra bakken for at skyde. De kommer så langt frem at de når vejen. Nogle af bueskytterne skyder på nogle galliske allierede, der stå i en lille skov. Men hvorfor skyder de også ind på nogle tropper der står i en skov. Pilene vil jo ramme træerne. Derfor har det heller ingen effekt.
Pludselig kan vi se at der bliver rejst et stort telt ovre på den anden side af slagmarken. Snart efter kan vi også se at Hamilkar mødes med sin ukendte romerske general-kollega. De holder rådslagning. Åh hvem der bare have en spion i deres lejr så vi kunne finde ud af hvad de planlagde. Men det har vi ikke, desværre.
Lidt efter kan vi se at Hamilkar og hans romerske med-general forlader teltet og begynder at dele ordre ud.
Den første ordonnans kommer hen til de skrækkelige dyr ved navn elefanter. Men inden deres førere får læst hele ordren sætter de sig i bevægelse samtidig med at de udløser høje brøl og trompetstød ud af de lange gevækster der hænger nedad fra deres hoveder. Hvad gør de? Åh nej, de bevæger sig over til den enlige teutonske rytter-enhed der er nærmest dem. Dem der lige har slagtet to carthaginensiske skirmish infanterister. Åh, nej, de har ingen chance. Det bliver heller ikke bedre af, at pludselig er den ene carthaginensiske skirmish infanterister vågner op til dåd og kaster sig også ind i kampen. Der falder slag begge veje. De teutonske ryttere slå på skirmishe' infanterister og rammer samtidig med at elefanterne når frem og vælter ind og spreder rædsel blandt ridderne der aldrig har set noget lignende. Og så er slaget slut – elefanterne trækker sig lidt tilbage uden tab, men på slagmarken ligger der nu deres sidste skirmishe' infanterist og de sidste teutonske rytter døde.
Samtidig bevæger de galliske warbands der har gemt sig i skoven sig frem. De rykker frem mod vejen og når frem efter endnu en ordre og giver sig nu i direkte kamp med de teutonske bueskytter der står der. Warbandsene presser de teutonske bueskytter lidt tilbage og desværre er en lille flok bueskytter faldet. Heldigvis er der også faldet en lille flok galliske warbands. Men slaget forsætter – uha. De er uhyggelige de warbands for nu har de skabt en flanke på de resterende bueskytter. Igen presser warbandsene fremad og endnu to teutonske bueskytter falder om på vejen. En warband ligger dog også tilbage. Men de fortsætter. Hvordan skal det ende?
De romerske legioner har nu også fået lyst til at blande sig. De kaster sig over den anden enlige teutonske rytter-enhed. De har ingen chance selv om de længe kæmper heroisk. De falder omkuld efter at de har fået lagt en romersk legion ned og tvunget resten en del tilbage.
Samtidig rykker en flok romerske skirmisher frem og lægger sig foran bakken for at råbe skældsord efter vores bueskytter fra Oi’ Pub. At de tør – men på den anden side – Oi’ Pub bueskytterne har jo ikke ramt noget endnu.
Tur 5:
Endnu en gang venter vi i spænding på om hvad vores ”storslåede” leder Tristan af Caernarfon har tænkt sig vi skal gøre. Hvor er det vi skal rykke hen? Hvem er det der skal smage vores pile, spyd og mærke jorden ryste under sig når vores frygtindgydende riddere tordner frem? Det er nu vi kan gøre en forskel i slaget om verdens fremtid. Vi kigger over mod vores fører, men nej, der kommer ingen ordre. Endnu en gang er Tristan ubeslutsom. Det er voldsomt frustrerende ikke at deltage i slagets gang. Vores bueskytter fra Oi’ Pub viser endnu en gang at de selv kan tage initiativ og sender en sværm af pile af sted mod de romerske skirmisher. De har stadig ingen effekt. Har de slet ikke trænet?
Og hvad er det nu for noget – det virker også som om at Ulrich von Juningen også er blevet ubeslutsom. Han sender ordre af sted, men enten kommer de ikke frem eller også er det volapyk han skriver. Heldigvis er der enkelte af hans sergenter der selv kan tage initiativ. De kan nemlig se faren fra carthaginenserne og bevæger den største del af bueskytterne væk fra vejen i retning af vores riddere. Samtidig begynder hans fjerneste bueskytter at dækker deres tilbagetrækning ved at skyde mod de galliske warbands. De rammer og enkelte gallere falder og halvdelen af dem falder lidt tilbage. Sådan skal der skydes Oi’ Pub-drenge. Men der er stadig nogle af de teutonske bueskytter der er i kamp med warbandsene. De vinder og slår halvdelen af teutonske bueskytter ihjel. Oh skræk. Der er dog også lidt glæde. En af de galliske warbands rykker væk fra slaget og op på vejen, mens resten forsætter.
De galliske warbands har smagt blod og kæmper uden frygt mod de teutonske bueskytter og slår den sidste bueskytte ihjel. Det ser ikke godt ud. Ulrichs bueskytte-række er brudt og delt i to.
Det er samtidig klart at Hamilkar har besluttet sig for at rykke de skrækindjagende dyr ved navn elefanter frem sammen med deres støttetropper – de skirmishe' infanteristerne. De bevæger sig ned fra bakken mod vejen, men kommer ikke helt frem til kampens hede. Det bliver ikke godt, når de kommer frem. Det er godt at de er helt derovre og ikke står lige ud for os.
I kampens hede har vi glemt vores direkte modstandere – romerne. Men heldigvis er deres general stadig noget uerfaren eller særlig modig for det eneste han gør er at trække sine ryttere en smule tilbage.
Tur 6:
Vi er begyndt at snakke indbyrdes om vores general – Tristan. Er han reelt interesseret i at deltage i kampen eller tør han ikke. Han for ubeslutsom – han løber ud med en ordre til en af ordonnanser men inden han når helt frem stopper han op, klør sig i håret og vender om for at gå ind i hans kommandant-telt igen. Heller ikke denne gang kommer vi af sted. Og vores uduelige bueskytter fra Oi’ Pub viser endnu engang at de er bedre til at snakke om at ramme modstanderne end reelt at gøre det. De sender nogle pile af sted og rammer ingenting. Det er frustrerende at se på.
Heldigvis er der mere gang i to af de teutonske spyd-infanterister. Da de ser fjenden foran sig i form af de galliske warbands rykker de frem af sig selv og giver sig i kamp med dem. Kampen bølger frem og tilbage og lidt over halvdelen af gallerne falder omkuld og rejser sig ikke igen. En enkelt teutonsk infanteri-enhed er også faldet omkuld. Alligevel fortsætter de efter fjenden. Og fjenden taber den sidste galler. Da slagets støv lægger sig opdager de teutonske spydfolk dog, at de står lige ved siden af de nyankomne carthaginensiske støttetropper for elefanterne.
Imens har Ulrich givet den sidste spydbærende infanterist enhed ordre om at rykke op på den nærmeste bakke. Endvidere er de bueskytter længst væk fra os rykket fremad for at komme i skudafstand af den enlige enhed af warbands der står på vejen. De skyder og tvinger den enlige galliske warbands en lille smule tilbage.
De teutonske bueskytter nærmest os har tydeligvis trænet mere end vores bueskytter fra Oi’ Pub for de rammer de forreste skirmishe' støtte-infanterister på bakken og tvinger dem til at flygte igennem de to bagved stående rækker. Det er der ingen af dem der kan lide så der opstår totalt forvirring i de tre rækker støtte-tropper. Kan de virkelig ikke tåle at der bliver skudt på dem? Sikken en flok soldater.
Efter lidt betænkningstid sender Hamilkar en ordre af sted til sine elefanter. De rykker bag om hans forvirrede støttetropper og rykker frem imod de teutonske spydbærende infanterister. Men de når ikke helt frem. Men, men… hvad er nu det? Der sidder nogle bueskytter på toppen af de fremmedartede dyr – og de sender en regn af pile af sted mod de teutonske spydfolk. De to enheder af teutonske spydfolk separeres og tvinges lidt tilbage i forskellig retning.
Men det værste af det hele er nu alligevel at en enkelt romersk legion har fået ordre om at rykke frem. De rykker frem mod centrum og virker som om de er på vej over for at hjælpe Hamilkar. Heldigvis er de ved at komme meget tæt på vores riddere. Men romerne er forsigtige og rykker for langt frem.
Tur 7:
Snakken går nu blandt os om at det både ser skidt ud for Ulrich men også for Hamilkar. De har begge mistet mange tropper. For os ser det ud til at begge hære er tæt på at bryde sammen og måske flygte fra slagmarken. Hvad skal det ende med?
Vores bueskytter fra Oi’ Pub sender endnu en gang en sværm pile af sted. Bare fordi de nu engang kan, men ingen regner med at pilene vil have nogen effekt. Men se så der – de rammer faktisk for en gang skyld og driver skirmisherne så meget tilbage at de bliver forvirrede.
Samtidig er det tydeligt at alle vores walisiske tropper har opgivet håbet om at Tristan af Caernarfon nogensinde får taget sig sammen og besluttet sig for en slagplan. Så vores riddere angriber af sig selv mod den nærmeste romerske legion der står i nærheden af vejen. Og de slår hårdt til - tror vi - for da ridderne endelig får rejst lanserne igen efter fremstødet, kan vi se at de ikke har haft nogen effekt. Til gengæld vakler enkelte ridder og falder omkuld, mens resten har rykket lidt tilbage i retning af hvor de kom fra. Er de også uduelige? Hvad er det for en hær jeg er en del af?
Ulrich har til gengæld noget at kæmpe for. Det er nu han skal vinde sejren. Men samtidig vil han også gerne sikre sig mod at blive faldet i ryggen. Så en flok infanterister på bakken falder tilbage og det samme gør de resterende bueskytter.
Der står dog en gruppe teutonske bueskytter på en bakke og skyder mod de forvirrede carthaginensiske infanterister – og rammer så godt at de fortsætter med at være forvirrede.
En enlig gruppe teutonske spydfolk flygter langt væk fra elefanterne og gemmer sig i en skov næsten helt derovre hvor de galliske warbands startede fra.
To spydbærende grupper af infanterister løber væk fra de carthaginensiske elefanter og over imod nogle en gruppe på 2 to sårede galliske warbands – og giver sig i kamp med dem. Dette bliver den afgørende kamp. Kampen er nu ikke særlig hård. Der er ikke megen kamp-moral tilbage i de halvvejs flygtende warbands og de dør.
Det var dråben for Hamilkars tropper. Selv Hamilkar råber og skriger, kan han ikke overbevise sine tropper om at der stadig er håb. De tager alle benene på nakken og forlader slagmarken. Hamilkar er slået.
Det rejser håbet hos os – nu må Tristan endelig komme ud af sit telt og gøre noget, men nej.
Og mens vi venter på den ordre der burde være kommet, angriber så de romerske legioner af sig selv vores riddere, der kæmper heroisk mens taber alligevel kampen og må rykke lidt tilbage. Heldigvis er der slået hul på den romerske legion og en del er faldet. Vi er åbenbart bedre til at forsvare end at angribe.
På samme tid får den legion der står på bakken ordre om at rykke frem mod vores bueskytter. Da de er nået næsten frem til vejen får de besked på at angribe vores bueskytter lige frem. Den legion der stod ved siden af bakken får besked to gange om at angriber vores bueskytter i flanken. Det ser absolut ikke godt ud. Vores bueskytter når at sende en række pile af sted men det har som sædvanligt ingen effekt og de glade drenge fra Oi’ Pub bliver udslettet. Ikke en står tilbage. Under kampen er slaget rykket helt over mod os spydfolk så nu er det nu os der skal slås. Det er heldigvis kun en legion der kommer i kamp med os, men vi har reelt ikke nogen chance mod den brutale romerske maskine. Vi sænker godt nok spydene og stikker lidt til dem, men uden rigtig virkning. En tredje del af os falder og vi rykker lidt bagud, men kampen fortsætter og endnu flere af os falder, men heldigvis har vi nu endelig fået lidt styr over de lange spyd og vi får dræbt en del af den romerske legion. Vi fik stoppet den romerske fremmarch. Endelig lidt held. Hvad kunne der ikke være sket hvis vi ikke havde fået gjort det? Vi må blive udråbt som walisernes helte.
Da mørket samtidig har sænket sig over slagmarken stopper slaget. Jeg overlevede slaget, fik følt hvordan pulsen steg, fik blodsmag i munden – og fik set døden i øjnene. Jeg kan vende hjem – uskadt. Heldigvis.
Moralen:
Angrib og tag chancer, men husk at koordinere tropperne så alle er i en slags support. Og så gælder det om ikke at være bange for modstanderen. Den sidste ting: slå nogle ordentlige terningeslag.
Tab:
Pers Carthagensere:
1x Infantry 45
3x Gaellic Allies 75
1½x Numidians 60
1x Skirmishers 30
Total: 210 and BROKEN
Kaspers Teutonic Order:
1x Teutonic Knights 125 (Banner of Graudenz)
1x Crusader Knights 115 (Banner of St. George)
2x Archers 160 (Banner of Westphalia and Bratianu)
Total: 320
Uffes Walisere
1x Archer
½x Spearmen
Total. 65
Jens Romere:
½x Heavy Cavalry
Total: 40
Old Comments:
Jens: Den historie er da alt for lang. Og helt bliver ham spydmanden da ikke rigtig. Han var jo bare heldig at han stod bagerst i rækken. :-)
Per: , Jeg må tage hatten af for denne flotte beretning. Der er jo desværre nok det der skete. Til orientering er Hamilkar sat af til næste kamp, da hans høreapperat i form af en stødtand er til rep.
God kamp i morgen. Per
Kasper: Ja, vi hører at der er flere skrigeapparater i Hamilkars lejr - det må jo kunne ødelægge selv det bedste høreapparat med tiden.
Kampen kommer nok til at være præget særdeles meget af heste og deres galopperende angreb - rygterne har det at der er seks tunge enheder riddere på hver side, samt syv lette rytterenheder i alt....stakkels infanteri :-).
K
No comments:
Post a Comment