Hej Folkens!
Tak for sidst til dem der var med til endnu et brutalt blodbad på Kochsvej. For dem der ikke var med, og de af os der er glemsomme (det dækker vidst alle :-)) så er her en kort opsummering:
Uffes walisiske normannere mødte mine teutonske riddere (eller som Jens døbte dem; "De teutonske Tøser" .-)) til et slag der længe så ud til at teutonerne ikke turde slås (hvoraf tilnavnet) men så i tur 5 (af 8) vendte krigslykken og stort set alt Uffes tunge kavalri (8 af slagsen ~ 24 stande og vel små titusinde mænd med heste) blev dræbt på brutal vis af bueskytter og lignende tunge ryttere. Stillingen her blev at Uffe fik dræbt for 135 point mens han selv mistede 970 points og flygtede i tur 7. Bedre held næste gang, Uffe!
På den anden side var de to ærkefjender Rom (ved Jens) og Carthago (ved Per) endnu engang i kamp. Dog må det være et af de slag romerne ikke fremhævede henover aftensmaden da det var tydeligt at det var en ny Legat på posten. Dels en opstilling der vakte megen latter (blandt andet var artilleriet strategisk placeret bag en kødrand af hultertilbulter legioner) og dels en hjælpelegat der nægtede at give ordrer (tror Jens fik fire styk igennem indtil tur fem) gjorde at Romerne mest af alt lignede en børnehave faret vild i skoven. Alt imens buldrede den Carthagenske hær fremad med en skærm af skrimishers foran der drillede enhver romer der så ud til at ville foretage sig noget. Dog fik Per ikke rigtigt udnyttet sin positionelle overmagt og, i hvad jeg vil kritisere en smule, brugt sit tunge rytteri og frygtindgydende stridselefanter uden infanteristøtte - hvorfor de hurtigt døde uden at have dræbt tilstrækkeligt. Men alt i alt var det en fornøjelse at se en romerhær der først fra tur 6 fandt ud af at de var i krig og alligevel redede en næsten uafgjort i land: Per 530 mens jens fik dræbt 500 points værd af afrikanere.
Endnu engang demonstrerede reglerne at de virker glimrende og det var super hyggeligt!
Lektioner lært;
1) opstilling er sgu vigtigt, ik' jens?
2) Flankesikring er vigtigt, ik' Uffe?
3) Skirmishers er vigtige til mange ting; skærme, småskyderi og besværliggøre livet for modstanderen - ingen hær bør være uden :-).
4) To ledere er for lidt til 1500 points..
Anyways, tak for en hyggelig dag. Til dem der ikke var emd men gerne vil være med næste gang så bare sig til, der er altid mulighed for enten at spille, tage kommando over en brigade eller bare kigge på :-).
Hære: Imperial Romans, Teutonic Order, Carthaginians og Normans.
No comments:
Post a Comment