Venhil!
Sikke en hyggelig og blodig aften!Grundet afmelding fra Jens og et "no-show" fra Michael havde vi chancen for at se hvordan Warmaster reglerne ikke blot klarede sig i en lille størrelse (500p) men også i en tre-sidet "alle-mod-alle". Kort fortalt klarede reglerne det fantastisk og jeg er overbevist om at alle havde en kanon aften - der bød på utallige flanke-garderingsudfordringer og store beslutninger for at holde små enheder i live.
Her er nogle high-lights fra kampen - resultaterne kan ses i bunden sammen med de anvendte hære.
Opstilling:
Efter at have placeret landskab (og en farlig rykken frem og tilbage - det jo nærmest et spil i sig selv :-)) slog vi om hvem der skulle starte hvor. Resultatet blev at Uffe og Per fik pladserne i "bunden" af trekanten mens Kaspers Teutonere var i toppen (pun intended .-)).
Selve opsætningen var grundet Jens' fravær uden de store overraskelser, men igen var det interessant at se hvor forskellig hærene er; Uffes bestod af blot tre infanteri-enheder og fire rytterienheder mens Pers var en veritabel horde af fodfolk flankeret af en gruppe elefanter. Disse elefanter fik straks Uffe og Kasper til at brokke sig mens de nervøst tørrede angstens sved af, men heldigvis skulle de store pattedyr vise sig ganske ufarlige (for os...) og ondsindede rygter fortæller at det blot var en gruppe malkekøer der på snedigst afrikansk vis var udklædt som tykhuder.
Tur 1:
Første tur forløb relativt fredeligt; Uffe rykkede fodfolket og sine Noble-skirmishers frem mod midten men det store chock kom med Pers fremrykning. Eller fremstormning ville måske være et bedre udtryk; i centret rykkede to enheder numidiske ryttere frem mens en brigade af tre vilde galliske allierede bragede frem og endte (ved spektakulære command-slag) placeret i midten af en by, ca. 10 cm udenfor Kaspers opstillingszone! Dette tvang Kasper til at glemme alle tidligere planer (hvor den by havde været en central del) og adaptere til situationen. To skytte enheder og en gang fodfolk indtog venstre flanke mens resten af infanteriet dannede en halvcirkel så hverken Pers lette rytteri eller gallere fik en alt for nem flanke. Rytteriet rykkede lidt frem (stod til nemt at ryge ud over kanten ved et heldigt galler-angreb) og placerede sig så de truede gallernes flanke samt stadig kunne angribe ad så mange ruter som muligt.
Første tur forløb relativt fredeligt; Uffe rykkede fodfolket og sine Noble-skirmishers frem mod midten men det store chock kom med Pers fremrykning. Eller fremstormning ville måske være et bedre udtryk; i centret rykkede to enheder numidiske ryttere frem mens en brigade af tre vilde galliske allierede bragede frem og endte (ved spektakulære command-slag) placeret i midten af en by, ca. 10 cm udenfor Kaspers opstillingszone! Dette tvang Kasper til at glemme alle tidligere planer (hvor den by havde været en central del) og adaptere til situationen. To skytte enheder og en gang fodfolk indtog venstre flanke mens resten af infanteriet dannede en halvcirkel så hverken Pers lette rytteri eller gallere fik en alt for nem flanke. Rytteriet rykkede lidt frem (stod til nemt at ryge ud over kanten ved et heldigt galler-angreb) og placerede sig så de truede gallernes flanke samt stadig kunne angribe ad så mange ruter som muligt.
(Første turs bevægelser for hhv. Uffe, Per og Kasper)
Tur 2:
En tur der skulle vise skytters styrke... når de kombineres med en smule held :-). Uffes eneste bevægelse var at rykke sine archers med bønderne i ryggen ind i byen der adskilte ham fra Per. Herfra skød de mod de elefanter der af uransagelige årsager var de nærmeste tropper og med beundringsværdige konsekvenser. Et hit betød at elefanterne brølende og muh'ende væltede tilbage gennem Pers bedste tropper med forudsigelig kaos til følge. Det ene bueskud betød at hele Pers højre flanke var i kaos og halvdelen var forvirrede. Et godt eksempel på hvor vanskelig de billige enheder i den by skulle blive for Per gennem hele spillet.
Per rykkede dog upåvirket sine skirmishers frem; rytteri frem mod Kasper og slyngerne mod byen med en smule tilbagedrivning i begge sider som resultat.
Kasper indledte en lang række af ture uden synderlige bevægelse (læs: ingen) og måtte nøjes med at skyde en stand af en numidisk enhed.
En tur der skulle vise skytters styrke... når de kombineres med en smule held :-). Uffes eneste bevægelse var at rykke sine archers med bønderne i ryggen ind i byen der adskilte ham fra Per. Herfra skød de mod de elefanter der af uransagelige årsager var de nærmeste tropper og med beundringsværdige konsekvenser. Et hit betød at elefanterne brølende og muh'ende væltede tilbage gennem Pers bedste tropper med forudsigelig kaos til følge. Det ene bueskud betød at hele Pers højre flanke var i kaos og halvdelen var forvirrede. Et godt eksempel på hvor vanskelig de billige enheder i den by skulle blive for Per gennem hele spillet.
Per rykkede dog upåvirket sine skirmishers frem; rytteri frem mod Kasper og slyngerne mod byen med en smule tilbagedrivning i begge sider som resultat.
Kasper indledte en lang række af ture uden synderlige bevægelse (læs: ingen) og måtte nøjes med at skyde en stand af en numidisk enhed.
(Skaderne efter Pers elefanter opgøres ved Uffes guddommelige finger. Kaspers tropper. Pers andet forsøg på fremrykning)
(Kaspers tropper med Pers i baggrunden)
Tur 3-4:
Et par stille ture hvor ingen af de tre hære fik udrettet noget stort; Kaspers general kunne ikke få ordre igennem mens Uffe og per koncentrerede kræfterne om kampen i byen. Uffes skytter formåede at smide Pers infanteri tilbage flere gange og så ud til fint at kunne stoppe det meste af Pers hærs fremrykning. Skydningen udrettede de største skader, en numidsk rytterenhed blev ramt af koncentreret teutonsk skydning og skyndte sig hjem til afrika mens Uffe mistede en enkelt bondegruppe til skydning fra flere enheder skirmishers og elefanterne der ikke rigtigt kunne komme frem eller udrette noget der hvor de stod.
Et par stille ture hvor ingen af de tre hære fik udrettet noget stort; Kaspers general kunne ikke få ordre igennem mens Uffe og per koncentrerede kræfterne om kampen i byen. Uffes skytter formåede at smide Pers infanteri tilbage flere gange og så ud til fint at kunne stoppe det meste af Pers hærs fremrykning. Skydningen udrettede de største skader, en numidsk rytterenhed blev ramt af koncentreret teutonsk skydning og skyndte sig hjem til afrika mens Uffe mistede en enkelt bondegruppe til skydning fra flere enheder skirmishers og elefanterne der ikke rigtigt kunne komme frem eller udrette noget der hvor de stod.
(Kaspers tropper med Pers gale gallere alt for nær. Uffes tropper. Kampen om byen mellem Uffe og Per)
(6 skud der alle rammer og fjerner numiderne). Tur 5:
Efter at have sparet på kræfterne indtil nu sprang Uffes tunge normanniske kavalri i aktion; i en smuk bevægelse red de den lange vej rundt om landsbyen og pludselig dukkede op i flanken på Kasper. En flanke der ikke havde bevæget sig siden første tur og stod nu fanget med infanteri på åben mark med normanniske krigsfyrster alt for nært ved. Heldigvis valgte Uffe ikke at angribe direkte men forsøgte at få åbnet flanken og fejlede - hvilket resulterede i at to rytterenheder stod i en farlig situation med ryggen mod floden. Kasper dog omgrupperet infanteriet samt rykket kavalriet frem (på en 6'er havde de angrebet Uffes rytteri og sandsynligvis skubbet dem hurtigt ud i flodens død- men ak, den fejlede) i forlængelse af skytterne på den flanke således at Uffe ville få en smule sværere ved at rulle flanken op. Er heldigt skud tvang én rytterenhed til at blive en smule forvirret over at blive drevet ud i vandet og satte den ud af spillet for en tur.
I kampen om byen valgte Uffe efter endnu engang at have drevet Per tilbage, at følge efter og fortsætte kampen. Dog vendte lykken her og ved en smuk omgang terningerul kværnede det nordafrikanske infanteri gennem skytterne - efterladende to enheder elendige bønder til at gardere flanken mod hele Pers hær. Den enlige beredne skirmisherenhed havde foretaget et smukt men lettere selvmorderisk angreb ind i midten af pers hær og havde hurtigt lidt døden.
Efter at have sparet på kræfterne indtil nu sprang Uffes tunge normanniske kavalri i aktion; i en smuk bevægelse red de den lange vej rundt om landsbyen og pludselig dukkede op i flanken på Kasper. En flanke der ikke havde bevæget sig siden første tur og stod nu fanget med infanteri på åben mark med normanniske krigsfyrster alt for nært ved. Heldigvis valgte Uffe ikke at angribe direkte men forsøgte at få åbnet flanken og fejlede - hvilket resulterede i at to rytterenheder stod i en farlig situation med ryggen mod floden. Kasper dog omgrupperet infanteriet samt rykket kavalriet frem (på en 6'er havde de angrebet Uffes rytteri og sandsynligvis skubbet dem hurtigt ud i flodens død- men ak, den fejlede) i forlængelse af skytterne på den flanke således at Uffe ville få en smule sværere ved at rulle flanken op. Er heldigt skud tvang én rytterenhed til at blive en smule forvirret over at blive drevet ud i vandet og satte den ud af spillet for en tur.
I kampen om byen valgte Uffe efter endnu engang at have drevet Per tilbage, at følge efter og fortsætte kampen. Dog vendte lykken her og ved en smuk omgang terningerul kværnede det nordafrikanske infanteri gennem skytterne - efterladende to enheder elendige bønder til at gardere flanken mod hele Pers hær. Den enlige beredne skirmisherenhed havde foretaget et smukt men lettere selvmorderisk angreb ind i midten af pers hær og havde hurtigt lidt døden.
(Uffes angrebsbølge 1 med Kaspers rodede tropper. Uffes skirmishers der er strandet dybt inde på fjendens områder - og snart angribes fra alle sider og udslettes)
(Uffes angrebstropper. Kaspers forsvarsmur)
Tur 6:
Begivenhederne i tur seks var tydeligvis dem der ville afgøre kampen; Uffe bragede næsten alt ind i én og samme kamp. På normannernes side var to Knight-enheder charget frontalt ind i en Teutonisk Guard og en Crusader Knight enhed (med skytter som flankeværn) mens en enhed Spearmen tog skytterne i flanken. På dette tidspunkt havde der ikke været de store tab på nogen af siderne (tallerknen nedenfor viser tabene inden kampen for Per og Uffe - Kasper havde ikke mistet noget endnu) men denne kamp indeholdt mere end 2/3 af både Uffes og Kaspers hære.
Den efterfølgende kamp blev ekstremt blodig. Kampen blev delvist afgjort af de mange skud affyret mod angriberne og resultatet var at Uffes Spearmen blev udslettet mens begge knightenheder blev reduceret til én stand. Tabene på Teutonernes side var næsten ligeså slemme; Crusaderne overlevede med blot én stand mens de Teutonske brødre mistede én stand - mere eller mindre sættende Teutonernes rytteri ud af kampen.
Efter kampen havde Uffe tabt nok enheder til at knække. Pers hær stod endnu dels optaget af kampen om byen og dels med de tre grupper gallieske allierede i "Kaspers" by, der ikke havde rykket siden første tur. Kaspers Teutonere stod for størstedelen i midten af bordet i hulter til bulter mens den mest effektive del (rytteriet) dels var slemt skadet og dels stod for langt væk til at deltage i de sidste to ture.
Begivenhederne i tur seks var tydeligvis dem der ville afgøre kampen; Uffe bragede næsten alt ind i én og samme kamp. På normannernes side var to Knight-enheder charget frontalt ind i en Teutonisk Guard og en Crusader Knight enhed (med skytter som flankeværn) mens en enhed Spearmen tog skytterne i flanken. På dette tidspunkt havde der ikke været de store tab på nogen af siderne (tallerknen nedenfor viser tabene inden kampen for Per og Uffe - Kasper havde ikke mistet noget endnu) men denne kamp indeholdt mere end 2/3 af både Uffes og Kaspers hære.
Den efterfølgende kamp blev ekstremt blodig. Kampen blev delvist afgjort af de mange skud affyret mod angriberne og resultatet var at Uffes Spearmen blev udslettet mens begge knightenheder blev reduceret til én stand. Tabene på Teutonernes side var næsten ligeså slemme; Crusaderne overlevede med blot én stand mens de Teutonske brødre mistede én stand - mere eller mindre sættende Teutonernes rytteri ud af kampen.
Efter kampen havde Uffe tabt nok enheder til at knække. Pers hær stod endnu dels optaget af kampen om byen og dels med de tre grupper gallieske allierede i "Kaspers" by, der ikke havde rykket siden første tur. Kaspers Teutonere stod for størstedelen i midten af bordet i hulter til bulter mens den mest effektive del (rytteriet) dels var slemt skadet og dels stod for langt væk til at deltage i de sidste to ture.
(Tab før stor-kampen (Per og Uffes, ingen til Kasper før da). Selve angrebet hvor ridderne brager mod hinanden. Situationen efter hvor Uffes tropper har forladt valpladsen efterladende Kaspers tropper i et syndigt rod)
Tur 7-8:
De to sidste ture var præget af at begge hære stod forkert og for langt fra hinanden til at kunne gøre en forskel. De galliske tropper forsøgte et sidste turs angreb men mistede kampgejsten inden de kom frem til fjenden. En sidste omgang med koncentreret skydning for at pille nogle nemme tropper ud glippede for Teutonerne grundet endnu en omgang dårlige command-slag (i alt var den teutonske hær totalt lammet i to ture og havde tre ture med én ordre).
Det eneste spændende var da Pers "elefanter" endelig kom i kamp i tur otte. De angreb en brigade bestående af skytter med spydfolk i ryggen. I første omgang kværnede elefanterne hurtigt de stakkels skytter til smør men så ramte katastrofen. På mirakuløs vis modstod de tapre polske lejetropper elfanternes impotente angreb og kunne endda vende kampen. På kort tid blev de stakkels tykhuder ombragt og det umulige var sket; bondetropper havde modstået et frontalt angreb fra spillets hårdeste tropper.... må være en smule flovt for Hannibal :-).
De to sidste ture var præget af at begge hære stod forkert og for langt fra hinanden til at kunne gøre en forskel. De galliske tropper forsøgte et sidste turs angreb men mistede kampgejsten inden de kom frem til fjenden. En sidste omgang med koncentreret skydning for at pille nogle nemme tropper ud glippede for Teutonerne grundet endnu en omgang dårlige command-slag (i alt var den teutonske hær totalt lammet i to ture og havde tre ture med én ordre).
Det eneste spændende var da Pers "elefanter" endelig kom i kamp i tur otte. De angreb en brigade bestående af skytter med spydfolk i ryggen. I første omgang kværnede elefanterne hurtigt de stakkels skytter til smør men så ramte katastrofen. På mirakuløs vis modstod de tapre polske lejetropper elfanternes impotente angreb og kunne endda vende kampen. På kort tid blev de stakkels tykhuder ombragt og det umulige var sket; bondetropper havde modstået et frontalt angreb fra spillets hårdeste tropper.... må være en smule flovt for Hannibal :-).
Kampens Lektioner:
1: Kaspers Teutonske ryttere er en vidunderlig kampenhed.
2: Pers Elefanter er ufarlige.... og underholdende at se gå amok i egne rækker :-).
3: Uffe må snart indse at infanteri er vigtigt.
4: 500-points hære er små og kompakte, men sjove at kæmpe med.
5: I en tre-sidet alle-mod-alle kamp er der dæleme mange flanker der skal beskyttes.
Tabsliste:
Kasper........1x Archers, ½x Crusader Knights = 95
Per...............1x Elephants, 1x Infantry, 1x Numidians, 1x Skirmishers = 230
Uffe.............1½x Knights, 1x Mt. Retainers, 1x Spearmen, 1x Archers = 310
Hære: Teutonic Order, Carthaginian og Normans
Old comments:
Nu må der lige kommenteres på denne meget udførelige beretning. For hvad var det lige der i virkeligheden skete ved elefanternes frontalangreb. Efter at have massekræret de pileskydende myg, ville Hannibal trække sig tilbage og nyde resultatet. Men her indtræffer der så et meget besønderligt fænomen. I en ros af grished og lokken af modstanderen, der havde stor lighed med Zappa:" Mulle, du vil da godt have din marokkopude, ik?", beslutter Hannibal at omgøre orderen hvilket nok har været med til at gøre elefanterne forvirret. Resultatet blev katastofalt og efter have have oplevet Kaspers pliren med øjnene efter at have udslettet elefanterne ville det nok have været sjovere at have indtaget en skovsnegl med jord og det hele. OK, men Hannibal er ikke besejret endnu.
Per
Sikke en fantastisk skrevet beretning :-)
Uffe
Nu må der lige kommenteres på denne meget udførelige beretning. For hvad var det lige der i virkeligheden skete ved elefanternes frontalangreb. Efter at have massekræret de pileskydende myg, ville Hannibal trække sig tilbage og nyde resultatet. Men her indtræffer der så et meget besønderligt fænomen. I en ros af grished og lokken af modstanderen, der havde stor lighed med Zappa:" Mulle, du vil da godt have din marokkopude, ik?", beslutter Hannibal at omgøre orderen hvilket nok har været med til at gøre elefanterne forvirret. Resultatet blev katastofalt og efter have have oplevet Kaspers pliren med øjnene efter at have udslettet elefanterne ville det nok have været sjovere at have indtaget en skovsnegl med jord og det hele. OK, men Hannibal er ikke besejret endnu.
Per
Sikke en fantastisk skrevet beretning :-)
Uffe
No comments:
Post a Comment